Hvis du havde investeret: forstå regnestykket

Hvad viser værktøjet?

Investeringsscenariet tager et valgt startbeløb og sammenholder en startreference med den seneste lokale dagsobservation. Resultatet viser det beløb, der matematisk følger samme prisforhold. Det er en hypotetisk beregning og ikke dokumentation for en handel, som faktisk kunne gennemføres på disse vilkår.

Investeringsværktøjet bruger nu World Banks månedsgennemsnit for guld og sølv med referenceomregning til DKK fra januar 1999. Du vælger både startmåned og slutmåned. DKK-estimatet kombinerer USD-månedsmiddel med middel af ECB’s daglige valutareferencer; det er ikke en præcis dagskurs.

Formlen og et eksempel

Formlen er startbeløb × slutpris / startpris. Ved et eksempelbeløb på 10.000 kr. og illustrative grampriser på 800 og 880 bliver resultatet 11.000 kr. Prisforholdet er steget 10 procent, og scenariebeløbet følger denne faktor.

Er slutprisen i stedet 720, bliver eksempelresultatet 9.000 kr. Begge eksempler bruger selvvalgte værdier. De siger ikke noget om et metals forventede afkast eller et konkret produktresultat efter omkostninger.

Datoerne hører med til svaret

Et resultat kan ændre sig meget, når start- eller slutdato ændres. Derfor skal et procenttal knyttes til sin periode. Beregneren viser den valgte startmåned og slutmåned fra samme månedlige datasæt.

World Bank-historikken og lokal spothistorik er to forskellige datasæt. Månedsgennemsnittet beskriver en periode og ikke en bestemt handelsdag. Værktøjet blander ikke startens månedsgennemsnit med en tilfældig live-slutkurs.

Omkostninger er ikke indregnet

Et fysisk produkt kan have præmie, spread, levering, opbevaring og andre omkostninger. Skat og afgifter beregnes ikke. Et scenarie på normaliserede referencepriser kan derfor afvige fra et reelt handelsresultat.

Værktøjet dokumenterer heller ikke, at en bestemt mængde kunne handles til referencen på startdatoen. Det bruger to priser som matematisk input. Betegnelsen scenarie er vigtig, fordi den holder regnestykket adskilt fra en faktisk transaktion.

Nominelle kroner og købekraft

Et DKK-datasæt giver et resultat i nominelle kroner. En historisk købekraftanalyse kræver også et relevant prisindeks for samme periode. Portalen har både et selvvalgt inflationsscenarie og et separat historisk købekraftværktøj med årligt dansk CPI fra World Bank WDI/IMF IFS. Årsindeks og månedlige metalpriser har forskellig frekvens.

Gem input, datoer og kilde sammen med resultatet. Sammenlign eventuelt flere startdatoer for at forstå følsomheden, men undgå at behandle det bedste historiske eksempel som en sikker forventning. Historik kan beskrive observerede forløb; den beviser ikke, at de gentager sig.

Hvad modellen faktisk køber

Når et startbeløb divideres med en metalreference, får du en beregnet metalmængde. Modellen køber ikke automatisk bestemte mønter eller barrer, og den tager ikke højde for, at fysiske produkter sælges i bestemte størrelser. Derfor kan modellen give en brøkdel af et gram, som ikke svarer til en konkret detailhandel.

Hvis du vil gøre scenariet mere virkelighedsnært, skal du bruge den faktisk betalte pris og det faktisk erhvervede metalindhold. Tilføj dokumenterede omkostninger ved køb, opbevaring og salg. Portalens standardresultat er en referenceberegning, som kan være udgangspunkt for dette arbejde.

Afkastprocent og kroner fortæller forskellige ting

Et stort startbeløb kan give en større kroneændring end et lille startbeløb ved samme procentvise udvikling. Derfor bør du se på begge størrelser. Vil du sammenligne perioder med forskellig længde, er en samlet procent heller ikke alene tilstrækkelig til at beskrive tempoet.

Et eventuelt gennemsnitligt årligt afkast er en matematisk sammenfatning. Det betyder ikke, at investeringen gav netop den ændring hvert år. Forløbet undervejs kan have været ujævnt, og valget af start- og slutdato kan ændre konklusionen markant.

Undgå at vælge perioden efter resultatet

Hvis du kun vælger de bedste historiske måneder, bliver regnestykket et eksempel på et heldigt tidspunkt og ikke en neutral beskrivelse af alle muligheder. Prøv flere perioder og forklar, hvorfor du valgte dem. Historiske resultater er bedst som læring, når forudsætningerne er synlige.