Inflation i Danmark og EU

Samlet inflation: energi og fødevarer er med

Det primære danske tal øverst og på forsiden er nu nationalt CPI/FPI fra Danmarks Statistik. Den danske graf følger også CPI. Den efterfølgende EU-del og landesammenligningen bruger fortsat HICP og Eurostats kernedefinition.

Både national CPI og HICP har et samlet indeks, der omfatter de brede forbrugskategorier inden for hvert måls dækning. Den omfatter blandt andet energi, fødevarer, transport, husleje, varer og tjenesteydelser. Det er et bredt mål for forbrugerpriserne, hvor kategorierne vægtes efter deres betydning i forbruget. Vi bruger det officielle totalindeks og lægger ikke selv kategoriernes procentsatser sammen.

Kerneinflation: et andet blik på prispresset

Øverst bruger vi Danmarks Statistiks nationale kernemål uden energi og ikke-forarbejdede fødevarer. I EU-delen bruger vi Eurostats mål uden energi, alle fødevarer, alkohol og tobak. Det gør det lettere at undersøge den del af prisudviklingen, som ikke direkte skyldes de udeladte kategorier. Kerneinflation er ikke mere rigtig end samlet inflation. De besvarer forskellige spørgsmål, og definitioner af kerneinflation kan variere mellem udgivere.

Samlet inflation og kernemålet vises side om side for hver opgørelse. Hvis energipriserne falder, mens mange tjenesteydelser stiger, kan samlet inflation komme under kerneinflationen. Det betyder ikke, at mad eller energi er holdt ude af totalindekset.

Lavere inflation betyder ikke nødvendigvis lavere priser

Hvis inflationen går fra 5 til 2 procent, stiger prisniveauet stadig målt over de respektive 12-månedersperioder, blot langsommere. Det er ikke det samme som et prisfald på 3 procent. Forskellen mellem satserne er 3 procentpoint. En negativ samlet årlig rate betyder derimod et lavere samlet indeks end samme måned året før.

Hvorfor viser EU-sammenligningen HICP for Danmark?

HICP er Eurostats harmoniserede forbrugerprisindeks og gør landene mere sammenlignelige. Danmarks nationale forbrugerprisindeks kan vise en anden rate, fordi dækning og vægte kan afvige. Tallene i EU-delen er tydeligt mærket HICP og må ikke forveksles med alle danske nationale inflationsopgørelser.

Heller ikke samlet HICP måler enhver udgift i en privatøkonomi. Køb af bolig og de beregnede boligydelser for ejere indgår eksempelvis ikke som almindeligt forbrug i dette indeks. En familie med høje udgifter til mad, energi eller transport kan opleve en anden prisudvikling end det vægtede gennemsnit.

Hvad betyder inflationen for opsparing og ædelmetaller?

Stigende priser kan mindske et fast pengebeløbs købekraft. Resultatet for en bankkonto afhænger også af renter, skat og gebyrer. Brug beregneren for bankopsparing og inflation til at afprøve forudsætninger. Den seneste årlige inflationsrate er ikke en prognose for kommende år.

Inflation påvirker også forventninger til renter og valuta, men bestemmer ikke alene guld- og sølvpriserne. Læs hvordan metallerne har reageret gennem kriser. Tallene her er information, ikke en anbefaling om at købe eller sælge.

Datakilde, datoer og automatisk opdatering

Dansk CPI og national kerneinflation hentes fra Danmarks Statistik PRIS01, som frit kan genbruges med kildeangivelse. EU-data kommer fra Eurostat · prc_hicp_minr, ECOICOP version 2, målet RCH_A. Det er den årlige ændring for en bestemt måned, ikke et kalenderårsgennemsnit og ikke prisstigningen siden måneden før. Eurostats definitioner og dækning beskriver grundlaget.

Nye tal offentliggøres normalt månedligt og kan revideres. Vi kontrollerer begge kilder automatisk hver 12. time. Hentningstidspunktet viser, hvornår vi sidst modtog data, mens datamåneden viser den periode, tallene handler om.

Seneste vellykkede hentning: 08.11.2026 22:15 (dansk tid). Eurostats datasæt opdateret: 04.11.2026 11:00. Ved kildefejl bevares senest hentede tal.