VIDEN / MATERIALER OG PRODUKTER
Slå guldstempler fra 333 til 999 og 999,9 samt sølvstempler som 830, 925 og 999 op. Forstå karat, promille, legeringer og belægning.
Indtast eksempelvis 585, 925 eller EPNS. Illustrationerne viser almindelige tekstangivelser, ikke officielle mærkers præcise form eller en test af din genstand.
33,3 % guld efter stemplet. Resten er andre metaller.
De resterende 66,7 % er øvrigt indhold efter den angivne renhed. Det kan fx være sølv, kobber eller andre legeringsmetaller. Stemplet angiver ikke deres indbyrdes fordeling.
Se priser og renhed →37,5 % guld efter stemplet.
De resterende 62,5 % er øvrigt indhold efter den angivne renhed. Det kan fx være sølv, kobber eller andre legeringsmetaller. Stemplet angiver ikke deres indbyrdes fordeling.
Se priser og renhed →58,5 % guld efter stemplet. Brug 585 ‰ ved beregning af et 585-stemplet smykke; 14/24 er en tilnærmet karatangivelse.
De resterende 41,5 % er øvrigt indhold efter den angivne renhed. Det kan fx være sølv, kobber eller andre legeringsmetaller. Stemplet angiver ikke deres indbyrdes fordeling.
Se priser og renhed →75,0 % guld efter stemplet.
De resterende 25,0 % er øvrigt indhold efter den angivne renhed. Det kan fx være sølv, kobber eller andre legeringsmetaller. Stemplet angiver ikke deres indbyrdes fordeling.
Se priser og renhed →91,6 % guld efter denne mærkning. Producenter kan også deklarere 916,7 ‰; brug den konkrete dokumentation.
De resterende 8,4 % er øvrigt indhold efter den angivne renhed. Det kan fx være sølv, kobber eller andre legeringsmetaller. Stemplet angiver ikke deres indbyrdes fordeling.
Se priser og renhed →99,9 % guld efter stemplet. Fint guld, normalt betegnet 24 karat. Metaltypen skal være bekræftet; tallet alene er ikke nok.
De resterende 0,1 % er øvrigt indhold efter den angivne renhed. Ved denne høje renhed kan restindholdet være spor af andre grundstoffer fra fremstilling og raffinering. Stemplet specificerer ikke sammensætningen.
Se priser og renhed →99,99 % guld efter stemplet. Betegnes også 24 karat, men er renere end 999-guld. Metaltypen skal være bekræftet.
De resterende 0,01 % er øvrigt indhold efter den angivne renhed. Ved denne høje renhed kan restindholdet være spor af andre grundstoffer fra fremstilling og raffinering. Stemplet specificerer ikke sammensætningen.
Se priser og renhed →80,0 % sølv efter stemplet.
De resterende 20,0 % er øvrigt indhold efter den angivne renhed. Det er ofte kobber, men sammensætningen kan variere. Renhedstallet angiver sølvandelen, ikke de øvrige metallers fordeling.
Se priser og renhed →83,0 % sølv efter stemplet. Tallet kan ses på dansk sølvtøj.
De resterende 17,0 % er øvrigt indhold efter den angivne renhed. Det er ofte kobber, men sammensætningen kan variere. Renhedstallet angiver sølvandelen, ikke de øvrige metallers fordeling.
Se priser og renhed →92,5 % sølv efter stemplet. Sterling er en betegnelse knyttet til denne lødighed.
De resterende 7,5 % er øvrigt indhold efter den angivne renhed. Det er ofte kobber, men sammensætningen kan variere. Renhedstallet angiver sølvandelen, ikke de øvrige metallers fordeling.
Se priser og renhed →99,9 % sølv efter stemplet. Samme renhedstal findes på guld, så metaltypen skal identificeres.
De resterende 0,1 % er øvrigt indhold efter den angivne renhed. Ved denne høje renhed kan restindholdet være spor af andre grundstoffer fra fremstilling og raffinering. Stemplet specificerer ikke sammensætningen.
Se priser og renhed →99,99 % sølv efter stemplet. Angiver sølvets renhed og er ikke en karatangivelse for guld.
De resterende 0,01 % er øvrigt indhold efter den angivne renhed. Ved denne høje renhed kan restindholdet være spor af andre grundstoffer fra fremstilling og raffinering. Stemplet specificerer ikke sammensætningen.
Se priser og renhed →Electro Plated Nickel Silver: overfladebelægning på en legering. Behandl ikke hele vægten som massivt sølv.
Plet eller silver plated beskriver en belægning. Tykkelse og samlet sølvmængde kan ikke udledes af ordet alene.
Navn, bogstaver eller symboler kan pege på den ansvarlige producent eller importør. Slå den konkrete form op i registret. NAVN er her en illustration, ikke et registreret mærke.
GuldSølv.dk redaktion · Gennemgået 17.10.2026
Et lille tal kan være nøglen til at forstå en genstand, men ikke hele forklaringen. På et smykke eller et stykke bestik kan der stå et renhedstal, bogstaver, et producentmærke og andre symboler tæt ved hinanden. De forskellige mærker har ikke nødvendigvis samme opgave. Før du beregner en værdi, skal du vide, hvilket metal tallet vedrører, og om genstanden er massiv eller belagt.
Brug opslaget ovenfor som en første orientering. Illustrationerne er vores egne enkle gengivelser af tekst, så de er hurtige at indlæse. De gengiver ikke officielle kontrolmærkers præcise konturer eller historiske tårnstempler. Vi viser ikke et opdigtet producentlogo som et ægte navnestempel.
Et slidt 3-tal kan ligne et 8-tal. Et udsnit kan skjule bogstaver, der ændrer betydningen. Se derfor hele mærkningen og genstandens konstruktion. Et skarpt billede af området, taget uden hård rensning, er et bedre udgangspunkt end et gæt på ét enkelt tegn.
Renhedstal i promille angiver dele af metallet ud af 1.000. Et 585-stempel angiver 58,5 % guld, mens 750 angiver 75 %. For sølv angiver 925 en lødighed på 92,5 %, og 830 angiver 83 %. Mærkningens metal og kontekst skal være kendt: tallet 999,9 kan stå på forskellige ædelmetaller.
14 karat og stemplet 585 bruges sammen i almindelig handel, men 14 divideret med 24 giver cirka 58,33 %. Ved beregning af en 585-stemplet genstand anvender vi den angivne lødighed på 585 ‰. Man skal ikke skifte mellem de to udtryk midt i samme regnestykke.
Farven er ikke en erstatning for oplysningerne. Hvidguld er eksempelvis ikke det samme som sølv. En overfladebehandling kan også ændre udseendet. Slå metaltypen fast, før du anvender guldprisen efter renhed eller sølvprisen efter lødighed.
999-guld angiver 99,9 % guld, mens 999,9-guld angiver 99,99 %. Begge betegnes normalt 24 karat i handelen. Betegnelsen 24 karat betyder derfor ikke, at de to renhedstal er identiske. Brug den præcise deklarerede lødighed ved beregning. 999 og 999,9 bruges også på sølv; tallet alene identificerer ikke metaltypen.
Karat beskriver guldandelen i 24 dele efter vægt. 18 karat svarer til 18 af 24 dele: 75 % guld og 25 % andre metaller. Rent guld betegnes 24 karat. Karat er ikke en opskrift på en bestemt blanding af guld og sølv.
En guldlegering kan blandt andet indeholde sølv og kobber. Der kræves ikke en bestemt sølvandel for at opnå 18 karat; det afgørende er guldandelen. De øvrige metaller kan ændre farve og materialets egenskaber. To genstande med samme karat kan derfor have forskellige farver og forskellige blandinger af andre metaller.
Et regneeksempel: 10 gram 750-stemplet guld indeholder efter mærkningen 7,5 gram guld og 2,5 gram øvrige metaller. De 2,5 gram er ikke nødvendigvis sølv. For 10 gram 585-stemplet guld er fordelingen 5,85 gram guld og 4,15 gram øvrige metaller. Her bruges stemplets 585 ‰; det er ikke præcis det samme tal som 14/24.
Sølv beskrives normalt med promille frem for guldets karatskala. 100 gram 925-sterlingsølv indeholder efter mærkningen 92,5 gram sølv og 7,5 gram andre metaller, ofte kobber. Renhedsstemplet viser ikke alene hele legeringens sammensætning og dokumenterer ikke genstandens ægthed.
Et navn eller en forkortelse kan være et ansvarsstempel, som peger på den registrerede producent eller importør. Det er noget andet end tallet for metalindholdet. Ædelmetalkontrollens officielle navnestempelregister er udgangspunkt for danske registreringer efter 1893.
Ved et opslag er det ikke nok, at bogstaverne ligner. Sammenlign den faktiske udformning og registreringens oplysninger med genstanden. Ældre og udenlandske mærker kan kræve andre registre. Et manglende resultat i et dansk register afgør ikke alene, om genstanden er uægte.
Et navnestempel er heller ikke det samme som en uafhængig analyse af den genstand, du har i hånden. Mærker kan kopieres, og en genstand kan være ændret. Registret hjælper med identifikation; faglige testmetoder undersøger andre egenskaber.
Tre tårne har en særlig plads i dansk sølvhistorie. Betydningen skal læses i forhold til periode og de øvrige mærker; man bør ikke sætte samme moderne procent på enhver historisk genstand ud fra et upræcist billede. To tårne ses ofte på sølvplet og er ikke en angivelse af en bestemt lødighed.
Vi har samlet den udførlige forklaring af historien, 826, 830 og 925 samt sølvbestikkets konstruktion i guiden om sterlingsølv, sølvbestik og tårnstempler. Denne side fungerer som det visuelle opslag og hjælper dig videre til den relevante forklaring.
EPNS er en forkortelse for Electro Plated Nickel Silver. Det beskriver en sølvbelægning på nysølv, ikke en genstand af massivt sterlingsølv. Plet og silver plated peger også på en belægning. Disse ord kan ikke omsættes til en standardprocent af hele genstandens vægt.
Det samme princip gælder forgyldning: et gyldent lag gør ikke hele genstanden til guld. En massiv metalgenstands lødighed og en belægnings tykkelse er forskellige oplysninger. Hvis underlaget, belægningen og konstruktionen er ukendt, er der ikke et forsvarligt grundlag for at gange totalvægten med en vilkårlig renhed.
En kniv kan desuden have stålklinge, og et håndtag kan indeholde fyld. Derfor er totalvægten på køkkenvægten ikke nødvendigvis den sølvvægt, en vurdering skal bygge på. Stop ved det, der er dokumenteret, i stedet for at få beregneren til at levere et tilsyneladende præcist tal.
Et eksempel med 10 gram 585-stemplet guld giver 5,85 gram fint guld, hvis hele den oplyste vægt er den pågældende legering. Metalværdien er da 5,85 gange referenceprisen pr. gram rent guld. Det regnestykke fastslår hverken ægthed, samlerværdi eller opkøberens nettobetaling.
Undgå at slibe, ridse eller bruge syre alene for at gøre et mærke læseligt. Et indgreb kan skade overfladen eller en samlergenstand. Læs også serienumre og certifikater, produktsammenligningen og guiden om skat og dokumentation.
Guiden er generel information og indeholder ingen anbefaling om køb, salg eller investering. Den vurderer ikke din konkrete genstand og giver ingen garanti for ægthed eller handelsværdi.
KLARE SVAR
Det angiver 585 dele guld ud af 1.000, altså 58,5 %. Ved beregning af en genstand mærket 585 anvendes denne lødighed. Stemplet er ikke i sig selv en ægthedstest.
Link til dette svar ↗925 bruges som lødighedsangivelse for sterlingsølv. Genstandens metal, øvrige mærker og dokumentation skal stadig undersøges; et tal alene beviser ikke materialet.
Link til dette svar ↗Nej. EPNS beskriver sølvbelægning på nysølv. Hele genstandens vægt må ikke behandles som massivt 925 sølv.
Link til dette svar ↗Nej. De viser almindelige tekstangivelser til forklaring. De er ikke præcise gengivelser af officielle kontrolstempler, og NAVN er et illustrativt ord, ikke et registreret mærke.
Link til dette svar ↗Undersøg hele mærkningen, periode og oprindelse. Et dansk register dækker ikke alle udenlandske eller historiske mærker. En kvalificeret fagperson kan hjælpe med identifikation og relevante test.
Link til dette svar ↗Nej. 18 karat angiver 75 % guld efter vægt. De resterende 25 % kan være forskellige legeringsmetaller; karattallet fastlægger ikke en bestemt sølvandel.
Link til dette svar ↗999 angiver 99,9 % guld, mens 999,9 angiver 99,99 %. Begge betegnes normalt 24 karat. Metaltypen skal være kendt, fordi samme renhedstal også bruges på sølv.
Link til dette svar ↗HISTORIE OG MØNTFORSTÅELSE
Hvordan fik Danmark, Sverige og Norge kroner med samme guldværdi? Følg møntunionen fra 1873, de gamle guldmønter og bruddet under Første Verdenskrig.
Læs guiden →
Oplev hvordan sølv kunne være både smykke, betalingsmetal og mønt i vikingetiden. Læs om brudsølv, vægte, handelsforbindelser og sporene i sølvskattene.
Læs guiden →
To mønter kan indeholde samme mængde guld og alligevel blive handlet forskelligt. Forstå pålydende, metalværdi, stand, sjældenhed og samlermarked.
Læs guiden →
Udforsk store danske guld- og sølvfund: Rebild, Broholm, Vindelev, Fæsted, Terslev og flere. Se vægte, fundår, tidsperioder og historierne bag skattene.
Læs guiden →MATERIALER OG PRODUKTER
Forstå hvide pletter, anløbning og patina på sølvmønter og barrer. Læs om metalindhold, handelsværdi, håndtering og hvorfor rengøring kræver omtanke.
Læs guiden →Fra elektronik og solceller til smykker, industri og genanvendelse. Forstå guldets og sølvets anvendelser uden at forveksle efterspørgsel med en prisgaranti.
Læs guiden →Lær at læse mærkningen på guld- og sølvbarrer og mønter. Forstå serienumre, assay-kort, certifikater, renhed og begrænsningerne ved dokumentationen.
Læs guiden →Følg guld og sølv fra minedrift til raffinering, mønter og barrer. Læs om Bolidens svenske miner, malm, metalindhold og Tysklands minehistorie.
Læs guiden →Forstå sterlingsølv, sølvbestik, to og tre tårne, 830, 925, pletsølv og EPNS. Lær at læse stempler og skelne metalværdi fra et tilbud.
Læs guiden →Forstå forskellen på moms og skat af fortjeneste ved fysisk guld og sølv. Læs om private ejendele, spekulation og dokumentation uden at få en individuel skatteafgørelse.
Læs guiden →Forstå hyperinflation, hvordan den opstår, og hvad den kan betyde for løn, opsparing, gæld og økonomien. Med regneeksempel og historisk perspektiv.
Læs guiden →
