Hvordan tester man guld og sølv?

En test undersøger en egenskab – ikke hele historien

En mønt kan have det rigtige motiv og stadig indeholde det forkerte metal. En barre kan have en overflade med høj guldrenhed, mens dens indre er anderledes. Og en rigtig mønt kan give et afvigende resultat, hvis udstyret bruges forkert. Derfor er det nødvendigt at forstå, hvad der faktisk bliver målt.

Vægtfylde handler om masse i forhold til rumfang. XRF undersøger grundstoffer i det område, som røntgenmålingen når. Sigma sammenholder elektriske egenskaber med en valgt metalreference. En ping-test undersøger vibrationer og lyd. Disse metoder besvarer forskellige spørgsmål; de er ikke indbyrdes udskiftelige.

Én almindelig kontrol alene er normalt ikke tilstrækkelig til at fastslå ægthed. Flere uafhængige undersøgelser kan give et bedre vurderingsgrundlag. Men også kombinerede målinger kræver korrekt opsætning, relevante referencer og faglig fortolkning. Guiden beskriver metoder og begrænsninger; den godkender ingen konkrete genstande.

Metalindhold og numismatisk ægthed er forskellige spørgsmål

Selv hvis en genstand består af den forventede guld- eller sølvlegering, er det ikke dermed bevist, at den er præget af den angivne møntproducent i den angivne årgang. En efterligning kan være lavet af ædelmetal. For samlermønter skal prægeteknik, detaljer, oprindelse og eventuelle ændringer derfor også undersøges. En metallisk måling kan ikke alene fastslå samlerværdi eller historisk oprindelse.

Begynd med den præcise udgave, vægt og mål

Find først en produktreference for netop din størrelse, renhed og udgave. En sølvmønt med 800 promille er ikke det samme som en moderne mønt med 999 promille. En 22-karats guldmønt kan indeholde én troy ounce fint guld, selv om dens samlede vægt er større end én ounce.

Brug en egnet, kontrolleret vægt på et stabilt underlag. Notér totalvægt, diameter eller længde og bredde samt relevant tykkelse. Tjek vægtens nulpunkt og gentag målingen. En visning med mange decimaler betyder ikke automatisk, at vægten er tilsvarende nøjagtig.

Relief, kant, slid og fremstillingstolerancer kan påvirke målene. Tykkelsen ved møntens højeste relief er ikke nødvendigvis tykkelsen af selve møntpladen. Brug ikke en ideel cylinderberegning som præcis volumen for en mønt med relief eller en støbt barre med ujævn overflade. Korrekt vægt og mål er nyttige kontroller, men en efterligning kan være tilpasset begge dele.

Find udgangspunktet i møntdatabasen og barredatabasen. Et stempel, serienummer eller en emballage er oplysninger, der skal kontrolleres; de er ikke selvstændige beviser.

Vægtfylde: hvor meget vejer metallet i forhold til sin størrelse?

To lige store genstande kan veje meget forskelligt. Det skyldes blandt andet materialernes massefylde, ofte kaldet vægtfylde i daglig tale. Her bruger vi betegnelsen vægtfylde om massefylde i gram pr. kubikcentimeter, g/cm³. Den fysiske størrelse specifik vægt har en anden betydning; relativ massefylde er et forhold uden enhed.

Formlen er massefylde = masse / volumen. En genstand med massen 100 gram og volumen 10 cm³ har derfor massefylden 10 g/cm³. Vi skal kende hele genstandens masse og det rumfang, den fortrænger – ikke blot dens fine metalvægt.

Tabellen bruger afrundede værdier fra Royal Society of Chemistry, ikke acceptgrænser for ægthed. Temperatur, renhed, legering og måleusikkerhed har betydning. Et resultat på 10,5 er således ikke en automatisk godkendelse af sølv.

Hvorfor metoden især er interessant ved massivt sølv

En massiv sølvgenstand kan sammenholdes med den forventede legerings massefylde. Hvis et sølvlignende produkt har et væsentligt anderledes forhold mellem masse og volumen, er der noget, som bør undersøges nærmere. Metoden kan derfor hjælpe med at opdage uoverensstemmelser, der ikke er synlige på overfladen.

Men målingen viser et gennemsnit for hele genstanden. Hulrum, fyld, belægninger og flere materialer kan ændre resultatet. En sammensat genstand kan også få en gennemsnitlig massefylde, som ligner den forventede. Metoden fortæller ikke, hvilke grundstoffer der findes inde i den.

Hvorfor guld og wolfram er et vigtigt mod-eksempel

Rent guld og wolfram har næsten samme massefylde. En kontrol af vægt og rumfang kan derfor ikke alene afklare en mistanke om en wolframkerne. Det er netop en situation, hvor en anden måleegenskab og passende undersøgelse af det indre er nødvendig. Et tal tæt på guldets reference må aldrig omtales som bevis for massivt guld.

Du kan ikke regne karat ud med én simpel procent

18-karats guld består ikke kun af guld; resten er en legering. Forskellige blandinger kan give forskellige massefylder ved samme guldindhold. Tilsvarende skal en ældre sølvmønt med lavere renhed ikke vurderes mod rent sølv. Man kan ikke tage en målt massefylde, dividere med 19,3 og kalde resultatet guldprocenten.

Vægtfylde i vand: to opstillinger, to forskellige aflæsninger

Princippet er Archimedes' lov: opdriften svarer til vægten af den fortrængte væske. Det gør det muligt at undersøge volumen uden at behandle mønten som en perfekt cylinder. Der findes forskellige praktiske opstillinger. Bland ikke deres aflæsninger sammen.

Vandtesten egner sig til en massiv, vandtolerant genstand uden kapsel, emballage, sten eller luftfangende hulrum. Den er ikke en generel hjemmeprocedure for smykker, antikke genstande, sarte overflader eller samlermønter. Undlad testen, hvis håndtering eller vand kan skade produktet. Forseglet emballage skal ikke åbnes blot for at gennemføre denne øvelse.

Opstilling A: beholder med vand står på vægten

1. Vej den tørre genstand separat. Kald massen m.
2. Stil vandbeholderen på vægten og nulstil den.
3. Hæng genstanden i en tynd tråd fra et stativ, som ikke står på vægten.
4. Sænk den helt under vand. Den må hverken røre bund eller sider. Fjern synlige luftbobler og lad aflæsningen falde til ro.
5. Notér den ekstra belastning på vægten. Kald den d. Den svarer til massen af det fortrængte vand, ikke genstandens vægt under vand.
6. Beregn massefylde = m / d × vandets massefylde.

Tråden fortrænger også lidt vand. Ved præcisionsmåling skal opsætningen korrigere for den neddykkede tråd med samme nedsænkningsdybde før og under målingen. Ændret tråddybde, overfladespænding og bevægelse kan ellers flytte aflæsningen.

Opstilling B: vægten bærer den nedsænkede genstand

I et egnet hydrostatisk vejesystem måles først massen i luft, m, og derefter den tilsyneladende masse, mens genstanden hænger helt nedsænket, b. Vandbeholderen bæres særskilt. Opdriften svarer til forskellen m − b, og formlen bliver massefylde = m / (m − b) × vandets massefylde. Ophæng og vægt skal være indrettet til denne brug; vand skal ikke komme i selve vægten.

Regneeksempel: samme resultat med begge metoder

Et tænkt massivt metalstykke vejer 31,50 gram i luft. I opstilling A viser vandbeholderens vægt en stigning på 3,00 gram. Med den forenklede vandreference 1,00 g/cm³ bliver resultatet 31,50 / 3,00 = 10,50 g/cm³.

I opstilling B ville den tilsvarende tilsyneladende masse være 28,50 gram. Forskellen er 31,50 − 28,50 = 3,00 gram, og resultatet bliver det samme. Eksemplet viser matematikken; det identificerer ikke et metal og afgør ikke ægthed.

Fejlkilder, der betyder mere end de sidste decimaler

Luftbobler øger det målte fortrængte volumen og kan få massefylden til at se for lav ud. Berøring med beholderen og et forkert båret stativ kan gøre opstillingen ubrugelig. Temperatur ændrer vandets massefylde. Kapsler, belægninger og hulrum gør det vanskeligt at isolere metallets egenskaber.

Små genstande giver små forskelle på vægten. Hvis en vandaflæsning på 1,60 gram ændres med blot 0,02 gram, ændres nævneren med cirka 1,25 procent. En pæn decimalvisning løser ikke det problem. Gentag målingen, notér variationen og brug ikke hjemmesidens afrundede tabel som en snæver bestået/ikke-bestået grænse.

XRF: hvilke grundstoffer viser målingen?

XRF står for røntgenfluorescens. Instrumentet registrerer karakteristiske signaler fra grundstoffer i det analyserede område og kan estimere sammensætningen. Det er nyttigt ved vurdering af blandt andet overfladens guld- eller sølvlegering. Måling flere steder kan afdække forskelle.

Resultatet afhænger af instrument, kalibrering, prøvegeometri og materiale. Det er ikke en fuld gennemlysning af en tyk barre. En overflade med den forventede sammensætning udelukker derfor ikke en anden kerne. Nogle instrumenter har funktioner, som kan indikere belægning, men man må ikke antage, at alle XRF-apparater opdager enhver belægning eller indsats.

Et skærmbillede med 999,9 er en måling under bestemte betingelser, ikke et certifikat for hele genstanden. Få oplyst målepunkter og metodens rækkevidde. XRF anvender røntgenstråling og skal betjenes af en kvalificeret operatør efter udstyrets sikkerhedsinstruktioner.

Sigma: elektrisk modstand og den valgte legering

Sigma Metalytics' Precious Metal Verifier undersøger elektriske egenskaber og sammenholder målingen med en valgt metal- eller legeringsreference. Det er en anden type kontrol end XRF. Et resultat kan være foreneligt med en reference eller afvige fra den; det er ikke en direkte analyse af alle grundstoffer.

Model, sensor, måletilstand, tykkelse, kontakt, temperatur og korrekt legeringsvalg har betydning. Sigma Original, Investor og PRO har forskellige muligheder. En måling med én sensor skal ikke omtales som undersøgelse af hele en tyk barre. Nogle modeller og tilbehør understøtter gennemgående målinger inden for deres angivne størrelse; brug den konkrete manual.

En passende måling kan supplere vægt, mål og andre metoder. En værdi inden for et forventet interval er ikke en garanti; en afvigelse kan både kræve kontrol af genstanden og kontrol af opsætningen. Uregelmæssige smykker og sammensatte genstande kan være uegnede til en bestemt måletilstand. Producenten anbefaler selv at kontrollere flere aspekter.

Syretest og prøvesten: kemisk reaktion på en prøve

Ved prøvestensmetoden sammenlignes et afsat metalspor med referenceprøver under påvirkning af egnet testreagens. Det kan bruges som en faglig vurdering af karatguld. Testen fortæller om den prøve, der er afsat; en overflade eller belægning kan gøre prøven misvisende for resten af genstanden. Sølv kræver sin egen relevante metode og reference.

Syretest kan efterlade mærker og indebærer håndtering af ætsende kemikalier. Reagens, prøvetagning, erfaring og reference er afgørende. Guiden giver ingen opskrift på syreblandinger eller hjemmelavet kemi. Lad en kvalificeret fagperson stå for testen, og aftal eventuelle indgreb først. Den er særligt uegnet som ubekymret kontrol af en værdifuld samlermønt.

Ping-test: hvad fortæller lyden af sølv?

En metalmønt kan sættes i vibration og afgive en klang. Resonansen afhænger af materiale, masse og form. Det er baggrunden for ping-test og lydanalyse. En sammenligning skal gælde samme mønttype og udgave; der findes ikke én universel lyd, som alt ægte sølv skal have.

Ophæng eller fingrenes kontakt kan dæmpe lyden. Slid, revner, kapsel, mikrofon og baggrundsstøj kan også ændre en optagelse. En tyk barre og en tynd sølvmønt må ikke forventes at lyde ens. En app kan undersøge frekvenser mod sine referencer, men en grøn markering er ikke en garanti for ægthed eller renhed.

Undlad at slippe mønter på hårde overflader eller slå dem mod hinanden. Det kan give kantmærker og tab af samlerværdi. En kort eller anderledes klang er ikke alene bevis for en falsk genstand, ligesom en overbevisende klang ikke alene beviser ægthed. Forskning i akustisk møntanalyse viser metodens interesse, men er ikke en godkendelse af enhver hjemmeapp.

Magnet, is og andre hurtige forsøg

En almindelig magnet kan afsløre visse magnetiske materialer, men mange andre materialer tiltrækkes heller ikke tydeligt. Derfor siger manglende tiltrækning ikke, at genstanden er guld eller sølv. Magnetisk bremsning ved bevægelse over ledende metal er desuden et andet fænomen end simpel tiltrækning.

Sølv leder varme godt, men smeltning af en isterning påvirkes også af temperatur, kontakt og form. Sådanne forsøg kan give observationer, men de er ikke en analyse af renhed eller en egnet endelig afgørelse. Brug aldrig bid, ridser eller aggressiv rensning som genvej til at godkende en mønt.

Hvornår er en mere omfattende undersøgelse relevant?

Ved en værdifuld handel, ukendt oprindelse eller modstridende resultater bør en kvalificeret fagperson vælge et passende undersøgelsesforløb. Det kan kombinere kontrol af overflade, indre, vægt, mål og dokumentation. Ultralyd kan i relevante tilfælde undersøge uoverensstemmelser i en barres indre; resultatet afhænger blandt andet af geometri, kontakt og fortolkning.

En repræsentativ prøve og egnet laboratorieanalyse kan fastlægge metalindhold mere indgående, men prøvetagning kan skade eller ødelægge genstanden. En analyse af én lille prøve beskriver ikke nødvendigvis en uensartet helhed. LBMA fremhæver netop repræsentativ prøvetagning ved bestemmelse af en guldbarres renhed. Det betyder ikke, at alle private genstande skal destrueres; det forklarer forskellen på indledende kontroller og egentlig analyse.

Spørg fagpersonen om undersøgelsen

• Hvilken egenskab måles, og hvor på genstanden?
• Undersøges kun et nært overfladeområde eller også det indre?
• Passer udstyr og reference til netop denne størrelse og legering?
• Hvilke fejlkilder og usikkerheder gælder?
• Kræver kontrollen åbning, mærker eller prøvetagning?
• Kan målinger, metode og observationer dokumenteres skriftligt?

Læs resultaterne som observationer

En god testbeskrivelse siger eksempelvis, at en vægt stemmer med produktreferencen, at en massefyldemåling ligger tæt på en relevant værdi, eller at bestemte XRF-målepunkter viser en bestemt sammensætning. Den bør også angive begrænsninger. Det er mere præcist end blot at skrive, at produktet har bestået en test.

Gem produktreference, billeder, aflæsninger og oplysninger om udstyret. Hvis to kontroller peger i hver sin retning, skal man undersøge årsagen frem for at vælge det resultat, man helst vil tro på. Brug sund fornuft og få tvivl afklaret, før du handler.

Falske mønter og barrer: hvad skal du være opmærksom på? · Forhandleroversigt · Forstå et konkret tilbud · Spot og metalværdi

Guiden er generel metodeinformation. Den er ingen ægthedserklæring, produktgodkendelse eller anbefaling om køb, salg eller investering. Beregneren analyserer ikke metalindhold og udsteder ingen garanti.