Hvordan kan banker låne mere ud, end de har i kontanter?

Kontanter i boksen er ikke hele banken

Hvis du forestiller dig en bank som et pengeskab, hvor alle kundernes penge ligger klar i sedler, bliver bankudlån svært at forstå. En moderne bank har blandt andet lån, værdipapirer, likvide midler, kundernes indskud og egenkapital på sin balance. Et tal på kundens konto er ikke en bestemt stak sedler, der opbevares med kundens navn på.

Derfor skal spørgsmålet om at låne mere ud, end banken har, præciseres: Mere end dens kontanter? Mere end dens centralbankindestående? Eller mere end dens samlede aktiver? Det er forskellige spørgsmål. Banken kan have udlån, der er langt større end dens kontantbeholdning, uden at dens balance af den grund er uden aktiver til at modsvare forpligtelserne.

Det afgørende er at skelne mellem bankens penge til betaling, dens fordringer på låntagerne og dens gæld til kunderne. Her følger vi begreberne ét ad gangen.

Hvad betyder brøkreservebankvirksomhed?

Brøkreservebankvirksomhed, på engelsk fractional reserve banking, beskriver overordnet, at banken ikke holder hele værdien af alle indskud som kontanter eller centralbankreserver. En del af bankens aktiver er eksempelvis lån, som først bliver tilbagebetalt senere.

Det adskiller sig fra en tænkt ordning, hvor ethvert indskud dækkes fuldt ud af reserver af samme beløb. Ordet brøk betyder her en del af helheden. Men begrebet fortæller ikke alene, hvordan et moderne lån oprettes, eller præcis hvor meget en bestemt bank må udlåne.

Den klassiske model med 10 procent

I en forenklet lærebogsmodel indbetales 1.000 kr. Banken holder 100 kr. tilbage og låner 900 kr. ud. De 900 kr. bliver sat ind i en anden bank, som holder 90 kr. tilbage og låner 810 kr. ud. Fortsætter processen under modellens strenge antagelser, nærmer de samlede indskud sig 10.000 kr., og udlånet 9.000 kr.

Det er matematikken bag en pengemultiplikator på 1 / 0,10. Modellen forudsætter blandt andet samme reserveandel, ingen kontanthævninger og fortsat genindbetaling og udlån. De 10 procent er en valgt antagelse, ikke et dansk krav.

Modellen illustrerer en idé, men er ikke en dækkende beskrivelse af rækkefølgen i moderne bankudlån. Banken behøver ikke først finde netop din opsparing og derefter sende de samme penge videre til en låntager. Et nyt lån og det tilhørende indskud kan oprettes samtidig.

Bankindskud er penge og en fordring

For kunden er et indskud et tilgodehavende hos banken, som kan bruges til betaling. For banken er det en forpligtelse: Kunden har krav på at kunne bruge eller hæve beløbet efter kontoens vilkår.

Et banklån vender forholdet om. Kunden skylder banken penge, og banken har en fordring på kunden. Derfor kan det samme lån skabe både et aktiv og en forpligtelse på bankens balance. Ingen af posterne kan forstås alene.

Guiden om penge og valuta giver baggrunden for forskellen på kontanter, bankpenge og fysisk metal. Her bruger vi et enkelt eksempel til at vise bevægelserne.

Trin 1: banken yder et lån på 100.000 kr.

Forestil dig, at Bank A godkender et almindeligt banklån til en kunde. Banken krediterer kundens konto med 100.000 kr. Samtidig registrerer den, at kunden skylder banken 100.000 kr. Vi ser bort fra gebyrer, renter og øvrige poster for at gøre mekanismen tydelig.

Bankindskuddet er skabt, men kunden er ikke blevet 100.000 kr. rigere i nettoformue: Indskuddet modsvares af en gæld. Banken har heller ikke automatisk fået 100.000 kr. i overskud. Den har fået et lån på aktivsiden og et indskud på forpligtelsessiden.

Ved selve oprettelsen har banken ikke nødvendigvis flyttet kontanter eller reserver. Men kunden vil typisk bruge pengene. Det fører os til næste del af historien.

Trin 2: kunden betaler en sælger i Bank B

Kunden bruger alle 100.000 kr. til et køb hos en sælger, der har konto i Bank B. Kundens indskud i Bank A falder, og sælgerens indskud i Bank B stiger. I vores forenklede eksempel afvikles betalingen ved, at Bank A overfører 100.000 kr. i centralbankpenge til Bank B.

Bank A skal have adgang til de nødvendige betalingsmidler. Hvis de mangler, må den skaffe likviditet inden for sine muligheder og regler. Eksemplet forudsætter, at betalingen faktisk kan gennemføres. Virkelige betalingssystemer kan også afvikle nettobeløb og bruge kreditfaciliteter; tabellen viser en enkelt bruttooverførsel.

Det nye indskud findes nu hos sælgeren i stedet for hos låntageren. Bank A har stadig lånefordringen. Det er netop derfor, oprettelse af bankpenge ikke betyder, at banken kan ignorere sin finansiering og sine betalinger.

Hvis sælgeren også bruger Bank A

Ved en intern betaling flyttes beløbet mellem to kundekonti i samme bank. Den betaling kræver ikke i sig selv overførsel til en anden bank. Men sælgeren kan senere bruge eller hæve pengene. En intern betaling fjerner derfor ikke bankens fremtidige behov for likviditet.

Hvorfor kan banken ikke bare skabe uendelige lån?

En bogføring er kun begyndelsen. Banken skal kunne håndtere betalinger, finansiere sine aktiver, overholde krav og vurdere, om kunden kan tilbagebetale. Et dårligt lån kan give et tab, og meget dyr finansiering kan gøre et lån urentabelt.

Kapital og likviditet er ikke det samme

Kapital fungerer som en stødpude mod tab. Egenkapital er ikke et kundedepot med sedler, men bankens aktiver minus dens forpligtelser i en enkel balanceforklaring. Regulatorisk kapital har desuden sine egne definitioner og krav.

Likviditet handler om at kunne betale til tiden. En bank kan have værdifulde lån, som bliver tilbagebetalt over mange år, men samtidig få problemer med en betaling i dag. Omvendt kan en bank have likvide midler her og nu, men store tab på sine øvrige aktiver.

Forestil dig en tænkt bank med aktiver på 1 mio. kr. og forpligtelser på 900.000 kr. Forskellen er 100.000 kr. Hvis et aktiv mister 40.000 kr. i værdi, falder forskellen til 60.000 kr., når alt andet holdes uændret. Det illustrerer tabsevnen; det siger ikke, hvor mange sedler banken har, eller hvad et konkret kapitalkrav er.

Et reservekrav er ikke en universel udlånsformel

ECB beskriver et minimumsreservekrav for euroområdets banker på 1 procent af bestemte forpligtelser, med opfyldelse i gennemsnit over reserveperioden. Det er ikke det samme som, at alle indskud dækkes af 1 procent kontanter, eller at en bank frit må udlåne 100 gange et vilkårligt beløb.

Minimumsreserver, likviditetskrav og kapitalkrav er forskellige størrelser. Euroområdets ordning kan heller ikke uden videre bruges som en beskrivelse af danske bankers regler, blot fordi Danmark ligger i EU. Læs mere om institutionerne i ECB-guiden og guiden om Nationalbanken.

Trin 3: kunden betaler 20.000 kr. af på lånet

Vi vender tilbage til et enkelt eksempel, hvor kundens betaling af hovedstolen sker fra et indskud i den bank, som har lånet. Banken nedbringer både kundens indskud og sin lånefordring med 20.000 kr.

I dette eksempel bliver bankpenge nedbragt ved afdraget. Betales fra en anden bank, kommer en afvikling mellem bankerne også ind i forløbet. Tabellen isolerer selve afdraget og udelader andre samtidige transaktioner.

Renter skal holdes adskilt fra hovedstolen. Rentebetaling er indtægt for banken og følger ikke samme forklaring om samtidig nedbringelse af låneaktivet. Det er derfor upræcist at sige, at alle penge, der betales til banken, forsvinder på samme måde.

Hvad hvis lånet ikke bliver betalt?

En nedskrivning af et dårligt lån er heller ikke det samme som et afdrag. Banken kan få et tab på aktivet, mens det indskud, der tidligere blev skabt og brugt hos en sælger, stadig findes et andet sted. Bankens tab påvirker dens kapital; det sletter ikke automatisk sælgerens konto.

Hvis mange kunder vil have deres penge samtidig

Banker kan finansiere langsigtede aktiver med indskud, der kan hæves langt hurtigere. Det kaldes løbetidstransformation. Hvis mange vil hæve eller flytte penge på én gang, kan banken få et stort likviditetsbehov.

Et bank run beskriver en sådan flugt fra banken. Det er ikke det samme som, at alle bankens lån allerede er værdiløse. Men manglende betalingsevne og tab kan forstærke hinanden, især hvis aktiver må sælges hurtigt med store tab.

Centralbanker, tilsyn og krisehåndtering har forskellige roller i håndteringen af problemer. Nationalbanken beskriver mulighed for nødlån, ELA, efter konkret vurdering. Det er ikke en automatisk redning af enhver bank eller en garanti for alle typer fordringer.

Betyder banklån automatisk inflation?

Et lån kan øge bankindskuddene, men prisudviklingen afhænger af mere end én bogføring. Hvad pengene bruges til, efterspørgsel, produktion, kapacitet og den økonomiske politik har betydning. Man kan derfor ikke oversætte et nyt lån på 100.000 kr. til en bestemt inflation.

Der er også forskel på forbrugerpriser og prisen på aktiver som boliger eller værdipapirer. Et system kan have stærk kreditvækst på et bestemt marked uden, at alle varepriser udvikler sig ens. Ved diskussion af pengenes værdi skal man derfor spørge, hvilken pris og hvilken periode der menes.

For opspareren er det stadig nyttigt at undersøge købekraften. Brug bank- og inflationsberegneren til dine forudsætninger og historiske metalpriser til en anden del af sammenligningen.

Bankindskud og fysisk metal har forskellige egenskaber

Et bankindskud er praktisk i betalingssystemet og er et tilgodehavende hos banken. En fysisk guld- eller sølvgenstand har metalindhold og en markedspris, men indebærer blandt andet opbevaring, prisrisiko og handelsomkostninger. Forskellen i pengeskabelse gør ikke automatisk det ene til det rigtige valg for alle.

Guiden forklarer almindelige banklån i en forenklet form. Den beskriver ikke særskilt obligationsfinansieret realkredit eller alle finansielle transaktioner. Den er information, ikke en anbefaling om at købe metaller, vælge bank eller ændre din opsparing.