Sterlingsølv og sølvbestik – 2 og 3 tårne, 830 og 925

Sterling, tretårnet og plet er forskellige ting

En skuffe med gammelt sølvbestik kan rumme flere materialer, selv om delene ligner hinanden. Nogle kan være sølvlegeringer, andre forsølvede og andre igen af rustfrit stål. Begynd derfor med at identificere hver gruppe, før du vejer hele samlingen eller regner på en sølvpris.

Sterlingsølv betegner 925 promille sølv. Tretårnet er en dansk stempelbetegnelse med en historie. Totårnet bruges ofte om sølvplet, altså forsølvede varer. Det er ikke en trappe, hvor to tårne betyder to tredjedele af sølvindholdet i tre tårne. Farve, navn, stempel og faktisk metalindhold er forskellige oplysninger.

Hvad er sterlingsølv og 925 sølv?

Sterlingsølv er en sølvlegering med 925 dele sølv pr. 1.000 dele legering, svarende til 92,5 procent. Et relevant stempel kan eksempelvis være 925, 925 S eller ordet sterling. Det resterende materiale er legeringsmetal. Betegnelsen beskriver sammensætningen, ikke en forhandlers pris eller en vurdering af genstandens stand.

Massivt sølv betyder i denne sammenhæng, at den relevante metaldel består af en sølvlegering gennem materialet, frem for blot at have et sølvlag på overfladen. Det betyder hverken 100 procent rent sølv eller nødvendigvis, at genstanden er massiv og uden hulrum. Et hult håndtag kan godt have en skal af sterlingsølv og samtidig indeholde andet materiale.

En sølvlegering på 925 promille skal heller ikke forveksles med finsølv på eksempelvis 999 eller 999,9 promille, som findes i mange bullionprodukter. Renheden er kun én del af identifikationen. Læs også producentmærker, øvrige stempler og genstandens konstruktion.

Hvad betyder tretårnet sølv og tre tårne?

De tre tårne er det historiske københavnske sølvstempel. I almindelig omtale forbindes tretårnet sølv med mindst 830 promille, men historiske standarder og stempelpraksis har ændret sig. En beskrivelse af 830 sølv er derfor ikke en fuldstændig datering eller analyse af ethvert gammelt tårnstempel.

Designmuseum Danmarks fagperson beskriver i Lex’ gennemgang af tretårnet sølv, at københavnerstemplet blev indført i 1608, og at den ældre standard var 13½ lod. Stemplets anvendelse blev senere ændret. Den historiske sammenhæng er vigtigere end en forsimplet regel om, at alle genstande med tre tårne skal indtastes som præcis 830 i en beregner.

Se efter hele stempelrækken: tårnmærke, eventuel lødighedsangivelse, mester- eller navnestempel og øvrige tegn. Et slidt mærke kan være vanskeligt at aflæse. Tre ujævne streger er ikke tilstrækkeligt til at bestemme en genstand som dansk tretårnet sølv.

Hvad betyder totårnet sølv og to tårne?

Udtrykket totårnet sølv mødes ofte om sølvplet: en genstand af et andet grundmetal med et sølvlag udenpå. To tårne er derfor ikke en almindelig dansk lødighedsstandard på linje med 830 eller 925. Man kan ikke omsætte antallet af tårne til en procent sølv.

Et tårnlignende mærke skal dog identificeres i sin konkrete sammenhæng. Oprindelsesland, producent, alder og de øvrige stempler har betydning. Et uklart foto eller en hurtig optælling af tårne bør ikke stå alene som materialeundersøgelse. Danske betegnelser kan heller ikke overføres direkte til alle udenlandske by- og kontrolmærker.

Hvis bestikket er forsølvet, skal hele vægten ikke ganges med kursen for rent sølv eller med en valgt lødighed som 830. Belægningens mængde er ikke bestemt af genstandens totalvægt. Det betyder ikke, at genstanden er uden brugs-, design- eller samlerværdi; det betyder, at sølvregnestykket er et andet.

Pletsølv, EPNS, nysølv og alpaka

Sølvplet og forsølvet beskriver overordnet et sølvlag på et underliggende materiale. Mærker som PLET, EP og EPNS kan hjælpe med identifikationen. EPNS står for Electro Plated Nickel Silver: elektrolytisk sølvbelægning på nysølv. Det er ikke en betegnelse for massivt sterlingsølv.

Nysølv er trods navnet en legering baseret på kobber, nikkel og zink, ikke en sølvlegering. Navne som alpaka, alpakka, alpacca og nickel silver kan mødes om sådanne materialer. Nysølv kan være forsølvet, men selve betegnelsen dokumenterer ikke, om der er et sølvlag på genstanden. Derfor er det forkert at behandle alle varer med ordet nysølv som enten massivt sølv eller som identisk forsølvning.

Tal som 90 eller 100 på bestik skal heller ikke automatisk læses som sølvets renhed i promille eller som gram rent sølv pr. del. Mærket kan høre til en belægnings- eller producentbetegnelse. Find den konkrete forklaring frem for at opfinde en omregningsfaktor. Et mærkenavn alene afgør heller ikke materialet, fordi samme producent kan have fremstillet flere varetyper.

Oversigt: 925, 830, 826, 800 og forsølvning

Oversigten er en hjælp til at stille de rigtige spørgsmål. Den godkender ikke et stempel og afgør ikke en konkret genstands ægthed. Stemplet kan være utydeligt, misforstået eller falsk, og en del af en genstand kan være udskiftet. Et dokumenteret materialegrundlag kommer før en præcis værdiansættelse.

Sådan undersøger du mærker på sølvbestik

Læg delene på et rent, blødt underlag og undersøg dem enkeltvis i godt lys. Kig på bagsiden af skaftet, nær overgangen til selve bestikdelen og på andre diskrete flader. Brug en lup og tag skarpe nærbilleder fra flere vinkler. Undgå at ridse eller polere stempelområdet for at få et tydeligere foto.

Notér alle tegn i rækkefølge, også dem du er usikker på. Et navnestempel eller mestermærke hjælper med at finde den ansvarlige virksomhed eller historiske fremstiller; et holdighedsstempel handler om lødigheden. Ædelmetalkontrollens navnestempelregister kan bruges som hjælp ved danske mærker. En registrering er ikke i sig selv en analyse af netop det eksemplar, du står med.

Sortér derefter efter dokumenteret materiale og konstruktion. Et komplet service kan være samlet over flere år, og en arvet kasse kan indeholde både sterling, andre sølvlegeringer og plet. Ens mønster eller samme producentnavn er ikke grund til at antage samme metal i alle delene. Se også guiden om producentmærker og dokumentation.

Knive, hule håndtag og dele med fyld

En bestikkniv kan have et stålblad og et håndtag med en skal af sølvlegering. Håndtaget kan være hult eller indeholde fyld og fastgørelsesmateriale. En sølvfarvet kagespade kan tilsvarende have forskellige materialer i blad og skaft. Konstruktionen skal undersøges, før en vægt bliver brugt som sølvvægt.

Der findes ikke en universel regel om, at en bestemt andel af enhver kniv er rent sølv, eller at hvert sølvskaft vejer et fast antal gram. Undlad at skille arvestykker ad, klippe dem op eller bruge syre for at få et hurtigt tal. Det kan skade genstanden og fjerne oplysninger, som er relevante for en faglig vurdering.

Notér i stedet, hvilke dele der er usikre, og hold dem uden for en metalberegning, indtil vægtgrundlaget er afklaret. Bed ved en konkret vurdering om at få forklaret, hvordan stål, fyld og andre materialer håndteres i regnestykket. Testmetodeguiden forklarer også, hvorfor én måling ikke automatisk afgør ægtheden.

Hvad er sølvbestik værd? Tre forskellige spørgsmål

Metalværdi er en beregnet reference for dokumenteret fint sølvindhold. Et opkøbstilbud er det beløb, en bestemt køber tilbyder efter sine vilkår. Brugs-, antikvitets- eller samlerværdi kan afhænge af blandt andet mønster, producent, alder, stand og hvilke dele der er bevaret. De tre beløb behøver ikke være ens.

Et komplet sæt eller en bestemt historisk del bør derfor ikke automatisk behandles som smeltemetal. Omvendt er et kendt navn heller ikke dokumentation for en høj samlerværdi. En meningsfuld vurdering skal forklare sit grundlag frem for blot at kalde alle sølvfarvede dele for sølv og gange med en dagskurs.

Som rent regneeksempel indeholder 100 gram dokumenteret 925-legering 92,5 gram rent sølv. Ved en selvvalgt eksempelpris på 10 kr. pr. gram rent sølv er metalreferencen 925 kr. De 10 kr. er ikke en aktuel kurs, og 925 kr. er ikke et tilbud. Regnestykket kan ikke bruges på 100 gram forsølvet bestik eller en kniv med stål og fyld.

Find seneste sølvkurs og renhedstabel, og brug metalværdiberegneren med dit dokumenterede vægtgrundlag. Vil du forstå et konkret tilbud, kan tilbudsberegneren vise forskellen til metalreferencen. Den vurderer ikke design eller antikvitetsværdi.

Mørkt sølv er ikke i sig selv falsk sølv

Anløbning, patina og slid kan ændre udseendet. Forsølvning kan også slides, så grundmaterialet bliver synligt. Ingen af observationerne erstatter identifikation: en blank overflade beviser ikke sterling, og et mørkt område beviser ikke, at genstanden er uægte.

Undgå aggressive polermidler og gør-det-selv-behandling af ukendte historiske dele, før du ved, hvad du har. Tag billeder, bevar eventuel emballage og dokumentation, og få afklaret materialet. Den særskilte guide om patina og misfarvning på sølv uddyber overfladeforandringer, så emnerne ikke bliver blandet sammen.

Formålet er at gøre en privat samling mere overskuelig: identificér først, adskil materialerne, afklar vægten og vælg derefter den relevante form for vurdering. Et præcist resultat begynder med de rigtige oplysninger, ikke med den højeste pris på en søgemaskine.